"To skridt frem og et tilbage" Et ordsprog jeg har hørt meget, og som jeg i dag virkelig kan mærke passer - i dag har nemlig ikke ligefrem været den nemmeste dag. Faktisk kan den beskrives med ordet dårlig, selvom jeg personligt ikke bryder mig om ordet. Jeg ved egentlig godt at det ikke er et nederlag at have en dårlig dag, men jeg føler mig bare så svag når jeg må indrømme at livet denne dag ikke gik som jeg håbede. Hvorfor? Ja, det ved jeg egentlig ikke. De dårlige dage er jo menneskelige og det er noget vi alle har, og der er jo noget galt, hvis man ikke har dem. Alligevel kan jeg ikke lade være med at føle mig.. forkert? Den følelse, ved jeg godt ikke hjælper mig videre i livet, ja, ikke engang igennem dagen, men den har desværre sat sig fast.. Den er der her og nu, og for mig er det ikke lige sådan at skubbe den væk, selv når jeg gør mit bedste for det. Jeg håber dog med tiden at jeg kan arbejde mig hen til det sted hvor det lykkes at overbevise mig selv om det er okay.
"Kære mig, det er ikke et nederlag at have en dårlig dag"
Nu står det der og man kan håbe det med tiden vil ende i mit hoved.
Nanna
Ingen kommentarer:
Send en kommentar