Angst.

Flashback
"Jeg sad i stolen, foran bordet, midt i en time. Jeg havde det af helveds til, men jeg valgte ikke at sige noget, valgte ikke at vise min svaghed. Jeg troede jeg havde styr på det - jeg var overbevist om at jeg havde styr på det. Hvis jeg nu bare lod som ingenting, ville læreren sikkert ikke se mig. Selvom jeg udmærket godt vidste læreren ville se mig, var min angst så stor, at den eneste måde jeg kunne holde den ud, var at lyve for mig selv. Men den holdte ikke. Hun så mig og stillede et spørgsmål. Jeg kiggede ned, ville ikke svare. Og da jeg endelig kigger op, sker det jeg frygtede mest. Jeg bruder grædende sammen. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg er så bange... Bange for alt og alle...."

   Angst er ikke en nem lidelse at have. Man er bange, virkelig bange. Man er ikke helt klar over hvad det er man frygter, eller hvad man skal gøre af sig selv. Dette flashback er fra jeg gik i syvende klasse. I den periode havde jeg rigtig meget angst. Jeg kunne ikke holde ud at være nogle steder. Jeg var bange for skolen, for lærerne og eleverne. Mine lærere forstod mig ikke og det gjorde det hele endnu værrer. Egentlig ved jeg godt de ikke havde kunne hjælpe, men der skete en masse ting som jeg syntes de håndterede dårligt.
   Den dag i dag kæmper jeg staduugvæk mod det, men det er blevet bedre, for nu for jeg medicin mod det. Jeg kommer nok aldrig af med den, men jeg håber på at lærer at styre den så JEG har magten med tiden.

Nanna